Thomas Barfoed

  Notater:

Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.

Thomas blev gift med Christine Qvist den 24 Aug. 1808. (Christine Qvist blev født i 1790 i Svendborg og døde den 3 Nov. 1826 i Jordløse.)

Thomas blev derefter gift med Cathrine Elisabeth Haugsted. (Cathrine Elisabeth Haugsted blev født den 23 Sep. 1807 i Juleskov Kullerup og døde den 24 Okt. 1828 i Jordløse.)

Thomas blev derefter gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 Nov. 1830. (Anna Cathrine Clausdatter blev født den 27 Feb. 1805 i Vester Aaby.)