Laurids Mortensen Scavinius

  Notater:

Laurids Mortensen Scavenius, 6.8.1589-22.6.1655, biskop. Født i Skagen, død i Roskilde, begravet i Kbh. (Frue k.). Da S.s forældre havde mistet deres hjem ved en vandflod flyttede de til Kbh. hvor sønnen kom i skole, og da begge forældre døde i det samme år blev han optaget i huset hos professor Thomas Fincke (1561–1656) der behandlede ham som sin egen søn og lod ham følge sig på flere af sine udenlandsrejser. S. blev student ca. 1610 og dernæst hører ved Vor Frue skole i Kbh., til han 1612 som hovmester for borgmester Mikkel Vibes børn drog ud på en rejse, der bl.a. førte han til Leipzig (imm. 1614), Heidelberg, Giessen og Strasbourg. Under et besøg hjemme tog han 1617 magistergraden og rejste så atter ud, denne gang til Geneve (imm. 1618), med besøg i Frankrig og Nederlandene på hjemvejen. 1620 blev han kompastor, 1625 enepræst, ved Roskilde domk. og lector teol. sst. 1627 flyttede han til Kbh. som sognepræst ved Nikolaj k., blev 1639 professor i teologi og n.å. dr.teol. 1648 var han rector magnificus og søgte som sådan at hævde de ikke-adelige stænders frie valgret ved kongevalget. Ligesom J. Brochmand og H. H. Resen havde S. 1646 været med til at støtte Christian IVs holdning over for Kirsten Munk og hendes børn, og som følge deraf søgte det Ulfeldt'ske parti nu også at få ham fældet, men forgæves. 1653 efterfulgte han Resen som biskop over Sjællands stift men døde kun to år senere af en pludselig sygdom under et ophold i Roskilde. -S. kendes som forfatter af flere danske, og i øvrigt tidstypiske, ligprædikener. Hans teologiske skrifter består af en række disputatser, hvoraf især kan nævnes De sacramentis ecclesiæ I-IV, 1643–53. De vidner om hans evne til med lethed og klarhed at udtrykke sig i det gængse akademiske latin, viser hans fremtrædende interesse for at nå til nøjagtige begrebsbestemmelser og godtgør hans standpunkt som ortodoks-luthersk bibelteolog med skarp afvisning både af romerkirken og kalvinismen. I anledning af Christian IVs død udgav S. en elegant latinsk mindetale, dér ikke er uden betydning til karakteristik af kongens personlighed. – En del af S.s bøger er med sønnen P. Scavenius' bogsamling indgået i Det kgl. bibliotek.

Forældrene, Morten Lauridsen og Mariane Sørensdatter, var fiskerfolk, der senere, da deres hjem var lagt øde ved en naturbegivenhed, søgte til København, hvor deres velbegavede søn blev sat i skole.
I 1599 døde imidlertid begge forældrene, og barnet ville da have været ilde stedt, hvis ikke professor Thomas Fincke havde taget sig af det.
I denne mands hjem voksede Laurids op.

Laurids Mortensen Scavenius blev født i Skagen. Forældrene var fiskere, som pga. en stormflod var nødt til at flytte til København.

Forældrene døde mens han endnu var ung, og Laurids Scavenius kom til at bo hos professor Thomas Fincke (1561-1656), som behandlede den intelligente unge mand som sin egen søn. Efter at være blevet student, blev Laurids Scavenius lærer ved Vor Frue Kirke i 1610. Et par år senere drog han udenlands sammen med borgmester Vibes sønner. Det blev en længere dannelsesrejse for ham, og det varede 10 år, før han kom hjem igen.

I de næste mange år fungerede han som præst ved forskellige kirker i København. I 1639 blev han professor i teologi. Endelig i 1648 blev han rector magnificus. Han var desuden blandet ind i kongevalget efter Christian IV's (1577-1648) død, hvor han stod i opposition til det ulfeldtske parti.

Laurids Scavenius blev udnævnt til biskop over Sjællands Stift i 1653. En stilling han kun havde i 2 år.

Ud over sine forskellige embeder, udgav han en række betydelige værker, som gør ham til en vigtig figur i opgøret med på den ene side katolicismen og på anden side calvinismen. I forbindelse med Christian IV's død udgav han en mindetale, der for eftertiden har haft stor betydning for viden om kongens personlighed.[1]


http://www.zeus2.dk/scavenius.html

Laurids blev gift med Else Pedersdatter den 15 Okt. 1620 i Roskilde domkirke. (Else Pedersdatter blev født den 5 Jan. 1601 og døde den 5 Jun. 1653.)