Jesper Lauritsøn

  Notater:

Generelle notater: Bonde i Vester Aaby, Fyn, han levede i de vanskelige og meget urolige tider, da
reformationen var startet i Tyskland.
1537 besluttede denne gudfrygtige bonde at opofre sine to sønner til Herrens
tjeneste, og da der på samme tid blev indrettet skoler i købstæderne med duelige
lærere, som skulle undervise ungdommen, forlod han bondestanden og flyttede til
Odense, for der at få sine sønner i skole, og samtidig være til stede ved deres
opdragelse. Han købte en gård tæt ved skolen og kirken og stedet blev kaldt:
Klingebjerg.
Han havde medbragt sit kvæg, og det slagtede han på sin nye gård, og levede som
borger og slagter i Odense, og ernærede sig på den måde, mens hans to sønner gik
i skole og lå på akademiet.

Gravskrift:

Se Efterkommere og tænker på den Fader
Her hviler, Jesper som stor Afkom efterlader
Af mange lærde folk og hæderlige mænd
En hellig grøde, som er kommen af hans lænd.

Der provster, bisper, præster og Magistri kand beskue En fattig fader, som har
stræbt af al formue
At sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand,
Endog han selv kun var en simpel bondemand.

O! ærer I hans Grav, den saa til ære
Har hjulpet med slig Flid, forglemt maa han ej være, Han har vel baared vist, en
tung og langsom sæd,
To sønner, som hans Tro, til Skolen han hensted.

Men da han dog siden, med stor Glæde har frenbaaret De Nege som Gud har saa
mildelig udskaaret,
Til sine Tjenere, dem for sit Ansigt sat,
At være i hans Haand en kongelig Hat.

Han sine Nege, og endnu hvert Aar indhøster,
Og med sin Sædes Frugt, for Gud sit Hjerte trøster, Naar de indsamles til Guds
Rige efter Haand,
Og samles med ham i det salige Livsens Land.

Hvor han skal kende dem, Han ej har seet førre
Som komme er af ham, med Glæd og Lyst des større,
Naar han omvender sig i Troen til sin Død
Han dennem da skal see, med Fryd i himlens Skød.

Christopher Giessing slutter i Dansk Jubellærere 2. del 2. bind om Jesper
Lauridsen:

Som vel en Bonde var og Ploven maate køre
Men Gud omsider ham fra Ploven vilde føre
To sønner offred han til Herrens Tjeneste
Men det blev ham og dem til rig Velsignelse.

Esaja 49. vers 18-21
Kilde: Slægten Achton af Bruno Achton

Giessing sammenligner ikke uden grund Jesper Bonde og hans to sønner med Joseph
og hans sønner Ephraim og Manasse: "Den enes afkom har mangfoldigere udbredt
sig, end den andens, således og; blandt Hr. Jørgen Jespersens børn og afkom får
vi næppe et dusin præster, derimod blandt Hr. Laurids Jespersens børn og afkom,
besvogrede og beslægtede, finder vi en skare af flere end 300 gejstelige, og
blandt disse nævnes her 7 bisper, 3 doktores theologiæ, 4 professorer, 300
provster, præster, rektorer og andre gejstelige; og blandt alle disse nævnes 21
jubel-lærere. Og i dette mærkelige slægtsregister 1 Commandeur, 1 general-major,
15 fra Oberts til kadetter, 1 kammerherre, 3 conferentsråder, 3 etatsråder, 5
justitsråder, 5 cancellieråder, 1 krigsråd, 1 kammerråd, 1 consistorialråd, 1
agent og 2 sekretærer, 26 renteskrivere, byfogeder, herredsfogeder, toldere og
andre embedsmænd og blandt alle disse er 4 nobiliterede og 3 propritærer: Resten
af bispe-, provste-, præste-, og andre embedsmænds døtre tilligemed almuens
folk, en skare af flere end 1144 mennesker, og hertil hører endnu mange flere om
hvilke jeg forgæves har søgt underretning om. Se alle disse er børn og
efterkommere af, besvogrede og beslægtede til Jesper.

Jesper blev gift med Ukendt.