Laurids Jacobsen Hindsholm

  Notater:

136
Af DBL 1. udgave fremgår:
Hindsholm, Laurids Jacobsen, 1600-63, Biskop, er født i Viby paa Hindsholm i Fyn og Søn af
Præsten Jacob Jacobsen og Anne Pedersdatter. 1607 blev han sat i Skole i Kjærteminde, hvor
han, efter at Forældrene vare døde, fandt en Plejefader i Præsten Anders Mand. 1618 kom han i
Odense Skole og blev samtidig hermed tillige Huslærer hos Borgmester Jørgen Mogensen Ro-
senvinge. 1621 blev han Student og var iblandt de første, der udgik fra det nyoprettede Gymnasi-
um i Odense. Efter 2 Aars Ophold ved Universitetet blev han 1623 optaget i den rosenholmske
Kreds, i det den lærde Holger Rosenkrantz valgte ham til Hovmester for sine Sønner. Hans Op-
hold paa Odense Slot og Rosenholm fik efter hans egen Udtalelse stor Betydning for hans aande-
lige Udvikling, og .
Efter 4 Aars Forløb fulgte han de unge Junkere til Sorø, hvor han forblev til 1630, da han ud-
nævntes til Præst i Rudkjøbing og Provst over Nørreherred paa Langeland. Han blev flere Gange
indkaldt til Hove for at prædike for Christian IV, der 1647 udnævnte ham til sin Hofpræst og
Skriftefader. I denne Stilling blev han tillige Sjælesørger for Fru Vibeke Kruse og hendes Børn,
som han efter Kongens Befaling ofte maatte overhøre i deres Kristendomskundskaber, ligesom
han ogsaa maatte deltage i en Undersøgelse om en , som Fru Vibeke efter Kongens
Mening var Gjenstand for. 1648 tjente han Christian IV paa hans Dødsleje og forblev derefter i
sin Stilling som Hofpræst hos Frederik III. 1650 valgte Ribe Stifts Gejstlighed ham til Biskop,
men Kongen vilde ikke give Afkald paa ham, og det stemmede vist heller ikke med hans eget
Ønske at blive forflyttet til en Udkant af Riget. Men da den fynske Gejstlighed valgte ham til
Biskop i Odense 1651, stadfæstede Kongen Valget. 1653 blev han Dr. theol. Under Svenskekri-
gen gjennemgik han store Trængsler. Han havde ved Krigens Begyndelse skjænket 400 Lod Sølv
til Rigets Forsvar, men da Fyn blev besat af Fjenden, satte han hele sin Formue til og kunde ikke
faa de ham tilkommende Lønninger udbetalte. Selv efter Fredslutningen havde han store Vanske-
ligheder ved at skaffe sine nødlidende Præster og sig selv de nødvendige Indtægter. 1660 deltog
han i Rigsdagsforhandlingerne og arbejdede for Enevoldsmagtens Indførelse. 1661 fik han Sæde
i en Kommission, der skulde gjøre Forslag til en Forandring i Kirkeforholdene og bringe dem i
Overensstemmelse med den nye Regeringsform. H. døde 30. Avg. 1663. Han ægtede 1. (1630)
Abigael Christensdatter (d. 1636), Enke efter hans Formand i Rudkjøbing, 2. (1639) Anne Mule
(f 1677), Datter af Borgmester Jørgen M. i Odense. Baade som Hofpræst og senere som Biskop
var han søgt af den danske Adel, der satte Pris paa at høre ham ved Brudevielser og Begravelser,
en Ære, der var forbunden med rige Indtægter i Naturalydelser og i Pengegaver. 9 af hans Lig-
prædikener ere trykte. Hans Dagbogsoptegnelser fra den Tid, han var ved Hove, og fra Svenske-
krigens Tid indeholde ret gode Bidrag til Samtidens Historie, men især til Belysning af Forhol-
dene ved Hoffet i Christian IV’s sidste Aar.

Zwergius, Siellandske Clerisie S. 592 ff.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 109 ff.
L. J. Hindsholms Dagbog (udg. af F. V. Wivet), 1779.
Kirkehist. Saml. 4. R. II, 641 ff. /(S. M. Gjellerup).

Laurids blev gift med Abigael Christiansdatter den 19 Sep. 1630. (Abigael Christiansdatter døde den 8 Maj 1636 i Rudkøbing.)

Laurids blev derefter gift med Anna Jørgensdatter Mule, datter af Jørgen Hansen Mule og Barbara Mogensdatter Rosenvinge, den 22 Sep. 1639. (Anna Jørgensdatter Mule blev født i 1614 i Odense og døde den 22 Sep. 1677 i Odense.)